Den personlige utopi

Det er vel en underdrivelse at kalde mn personlige visioner for utopiske. Det er vel og mærke tilfældet at jeg har tænkt på hvordan verden udvikler sig indenfor en eller anden ungdomsnaiv tankegang. Intet desto mindre syntes jeg at tiden er til et opgør med kynismen og frem med smilene, anerkendelserne og frem for alt hjælpen til hinanden. I en tid hv0r dybt traumatiserede personer sendes tilbage til et land til en MEGET uvis skæbne kan man vel undre sig over hvordan vi er endt hvor vi er endt. Som historiker ville jeg nok sige noget medat udviklingen i samfundet har befordret at vores menneskesyn er blevet homogeniseret og efter (min egen mening) mod det værre. Selvretfærdighed er blevet vigtigere end den medmenneskelige omsorg. Jeg oplever med de mennesker jeg omgiver mig med at der er stor forståelse for folks forskellighed og selv om der kan være visse karaktertræk der kan irretere til tider er det den enkelte persons helhed jeg mener man bør tage i betragtning. Jeg vil tænke lidt længere over dette tankestrejf, for skal på arbejde nu.

Ses derude!

en liden jord

Norden for Trondhjem

der stander en lind x2

dens grene går tusinde mile omkring

og en liden jord.....

Snart står middelalderen for døren, dog ikke i samme omfang som jeg plejer.

Det lille afløserjob giver nogle halve dage men idet jeg har brugt hele mit fradrag på min SU

indtil nu betyder det at jeg kun får 3300 kr om måneden!!

Skal nu nok alligevel få tid til at skråle den ovenstående vise og andre, drikke mig et krus øl og nyde det gode selskab.

Det var alt...

Welcome

I tiden spinder mange forestillinger omkring hvordan man bør leve.

Personligt ønsker jeg gerne at finde svaret rundt om hjørnet, men syntes ikke altid det lykkedes.

Jeg er lige blevet B.A. i historie og skal læse turisme i yderligere 2 år.

Har lige fået et afløserjob på et lille museum tæt herved så det er jo lidt ala det jeg gerne vil.

Konsekvenserne af inkonsekvens skulle nok være med på mit personlige c.v.

Jeg ønsker det bedste for folk, er god til at fornemme situationer, men er nogle gange lidt for langsom til at reagere på folks henvendelser og derfor kan mine lidt henslugne bemærkninger nok nogle gange virke overfladiske selvom jeg altid har et stærkt ønske om ikke at være det.

Har skrevet noget prosa/lyrik igennem de sidste 5-6 år men er som min uddannelse har drænet mig for mere og mere abstraktionsoverskud være ret uproduktiv, men bruger for det meste også denne beskæftigelse som en form for selvterapi.

Her til sidst vil jeg lige lave en liste over min egen fornemmelse af mig selv for ligesom at sætte den i relief til alle mulige fortolkninger for nu har efter at have læst dette indlæg.

Positiv

Melankolsk

Eftertænksom

Lettere klodset

Fokuseret

Drømmer

Abstrakt

Respekterer folk der går op i deres interesse, eller i det hele taget ærlige mennesker